40,00 kr.
Fakta om Peruvian Highland Wool
Peruvian Highland Wool fra Filcolana er et klassisk 4-trådet kamgarnsspundet uldgarn. Det er yderst regelmæssigt, og snoninger og flerfarvestrik ses flot i garnet. Derfor egner Peruvian Highland Wool garnet sig godt til næsten alle former for strik – lige fra simple strikkeprojekter til strukturstrik og Aran-mønstre. Peruvian Highland Wool består af 100 % ren, ny uld fra sydamerikanske får, som er af en rigtig lækker kvalitet. Dette mærker man tydeligt, når man står med garnet i hænderne, og ønsker du at opleve kvaliteten ved selvsyn, er du altid velkommen i vores butik i Fredericia.
Der står vi hos VegaGarn desuden altid klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtig garntype til dit projekt. Er du eksempelvis på udkig efter en tyndere garntype med de samme gode egenskaber, er det værd at tage et kig på vores udvalg af Pernilla garn – også fra Filcolana. Det er nemlig den samme uld, der benyttes i de to garntyper, Pernilla garnet er blot 3-trådet. Uanset om du vælger Pernilla eller Peruvian Highland Woold, er der rigtig mange flotte farver at vælge imellem, så det er bare om at komme i gang.
Da garnet er så alsidigt og kan bruges til mange forskellige typer af projekter, har det naturligvis også allerede inspireret mange opskrifter. Du kan se alle de gratis opskrifter til Peruvian Highland Wool, som Filcolana selv står bag, her. Du har naturligvis også mulighed for at tage et kig på udvalget af opskrifter her hos VegaGarn, hvor vi har opskrifter til mange forskellige typer af strik. Vi har også samlet lidt inspiration her på siden, men du finder mange flere i kategorien med opskrifter:
Hvis du vil undgå at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.
Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Dette garn bør vaskes i hånden.
Brug eventuelt vaskemidlet Eucalan. Det er en meget let måde at vaske sit uld på. Centrifuger godt og tør modellen liggende fladt, gerne på et håndklæde. Brug aldrig vaskepose når du vasker håndstrikkede modeller i uld. Dette skaber friktion som kan føre til at modellen stamper.
Det er ikke nemt og kan ikke altid lade sig gøre at fjerne pletter fra uld. Først og fremmest kan du prøve at fjerne pletterne før de tørrer ind, hvis det kan lade sig gøre. Gnid eller gnub aldrig på pletten, da det kan give lyse, ’støvede’ områder, der ikke kan fjernes senere. Læg heller ikke uld i blød, inden du vasker det, da det kan give skjolder, farveudløb og afsmitning.
Her er et par ting, du kan prøve af:
Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Teknologisk Institut og Forbruksforskningsinstituttet SIFO





