Sweater med rombemønster – Strikkeopskrift til en lækker sweater med et fint mønster. Modellen strikkes nedefra frem og tilbage med dobbelt garn i 4 dele som siden sys sammen. Sweateren strikkes med garnet Bella by Permin
Størrelser
(S) M (L) XL (XXL)
Passer Brystmål: (85) 95 (105) 115 (125) cm
Modellens overvidde: (92) 108 (114) 122 (130) cm
Hel længde: (52) 54 (54) 56 (58) cm
Modellen på billedet er 180 cm høj, har et brystmål 83 cm og bærer størrelse M
Forbrug
Sweateren strikkes med garnet Bella by Permin og der skal bruges følgende mængder:
(7) 8 (8) 9 (9) nøgler. På billedet er der brugt farve 8832100 Granskov
Pinde
Pinde 9 & 10 mm
Rundpinde 9 mm (40 cm)
Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det. Derudover er det vigtig at bruge et uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.
Tør dit strik ved at rulle det ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det herefter på et tørt håndklæde og træk det forsigtigt ud i opskriftens angivne mål. Lad det ligge fladt og tørre.